Billedkunst af Annette Rolighed

Maler Annette Rolighed, Mygdal · www.annetterolighed.dk




Motivation
Tag med på en rejse til et sted med farver, former og fantasi. Til et sted, hvor kun dit øje og sind sætter grænserne. Jeg er inspireret af det smukke, det sjove og det finurlige i tilværelsen. Mine foretrukne motiver er dyr – både naturalistiske og fantasi dyr – blomster og klovne og personer. Malerierne giver mig energi og livsglæde, noget jeg ønsker at bringe videre. At male giver en stor tilfredshed og en indre glæde.
Mine malerier er ofte præget af mange lag maling, hvilket også betyder, at jeg altid er i gang med flere lærreder af gangen - både store som små. Jeg er vild med farver, og de bliver brugt flittigt i mine malerier! Farverne er i centrum, og jeg anvender ofte kraftfulde og livsglade farver når jeg maler.
Når jeg trænger til at koble fra og lade tankerne flyde, kaster jeg mig ud i et maleri. Følelsen af at se hænderne arbejde, udvikle et værk, er en ren glæde for mig. Intet er så befriende som at lukke sig ind i en verden, hvor kreativiteten bare får lov til at udfolde sig. Livet skal være en positiv og god oplevelse, og kunsten er for mig en af livets store glæder.